Sannie Terese Burén
En personlig fortælling om familie og identitet i en foranderlig verden
Som 12-årig fik jeg at vide, at ham jeg troede var min far, ikke var det. Men jeg voksede op uden at kende hverken ham eller min biologiske far, så beskeden føltes dengang mest som salt i såret. De havde jo forladt mig begge to – hvad ragede de mig? Først langt senere erkendte jeg savnet, smerten ved at vokse op med løgne, og usikkerheden ved ikke at vide hvem jeg var. Da min mormor døde viste det sig at min mor, uden at vide det, havde gentaget sin egen historie: Min morfar var heller ikke min morfar!
I denne personlige familiefortælling går jeg på detektivjagt i begrebet familie og undersøger hvad det vil sige at høre til. Hvornår er man overhovedet i familie? Hvordan forholder vi os til alle de nye relationer, der opstår når familiemønstrene forandres og ”lapperne” sættes sammen på nye måder? Og hvad betyder det for vores kultur, at en familie ikke længere er en entydig størrelse?

Fakta

- Titel: En helt almindelig –
patchwork – familie - Forfatter: Sannie Terese Burén
- Forord af Charlotte Heje Haase
- Udgivet på Forlaget Lerche
- Januar 2013
- ISBN 978-87-995736-0-8
- Paperback
- 235 sider
- Heraf 26 farveillustrationer
- Pris kr. 249,-
Sannie Terese Burén
Da jeg designede forsiden til “En helt almindelig – patchwork – familie” var jeg ikke opmærksom nok på at PATCHWORK med store røde bogstaver, kunne give anledning til sjove forespørgsler om jueltræstæpper m.m.
For mig var det helt åbenlyst at bogen handlede om FAMILIE – alle de måder man kan sammensætte dem på, og hvad de betyder for os.
Siden udgivelsen i 2013 har der været en stor bølge af donorbørn og adoptanter, som har efterspurgt retten til at kende sit ophav, og spørgsmålet om identitet er generelt kun blevet mere aktuelt siden da. Men i dag ville jeg helt klart ændre de røde bogstaver til “familie” !




